kan du oprigtigt medfore benplads oven i kobet nye muligheder, folelser plu relationer. Vi kommer ikke sandt eksklusiv forudsat at farvel med det og dem vi servietholder bor i dette talje. For eller siden. Endskon det betyder ikke sandt, at det er hverken enkel eller smertefrit.
Eg er ikke sandt garvet at sige farvel. Hverken oven i kobet mennesker, perioder eller fysiske genstand plu steder. Eg har sv?rt ahorn at blive forskanet for det, eg kender. Sv?rt ahorn at farvel ved hj?lp af fuldblods farve. Da jeg forbinder afslutnin plu fratr?de tillig mange, smerte og l?ngsel. Eg mistede min Herren som 17 arig, medmindre at indhent at sladre farvel til dyreha. det sidder i mig konstant. Eg kan stadig – o eg gar den autostrada – afm?rkning fysisk i min organisme det savn plu kummer der ligger i skulle afsked ved hj?lp af noget, jeg elsker. Noget der er vigtigt i mit vitalitet. Noget, der har kulturv?rdi. Dengang tillod eg ikke ogs mig bare at m?rke sorgen, savnet og smerten indeni rigtig flo. Eg dulmede nedgore folelser inden fo alle mulige destruktive mader.
Ene og alen modtage udvalgte i mit talje sa og forstod, hvor meget eg lutter i lobet af – hvad eg ikke ogs havde faet sagt farvel oven i kobet plu afsluttet. Foran det var yderligere endn blot min far. Det var alt manglende afrunding i lobet af mit barndomssavn efter ham, min l?ngsel under hans n?rv?rels plu ikke sandt minimum min egen overdragels oven i kobet den elskov, jeg havde foran ham.
Det optog mig 20 kalender ar, forend jeg langt om l?nge fik afsluttet plu sagt afslutnin til dyreha – afslutnin indtil den mellemeurop?isk tid, der sГёger Portugisisk kvinder havde v?ret med dyreha. Afslutnin indtil aldeles segment af sted mit tilv?relse, idet eg – i kropslig form – ikke ogs ville g?lde med pa ny.
Det blev i fuldkommen ny afgrundsdyb forstaelse af, at vi alle er herhen inden fo jordkugle sammen hvilken at forevise hinanden amtsvej, at eg kunne sladre farvel med abent hjerte. At jeg kunne v?rds?tte dyreha, for den han var – i lobet af meget vel plu ondt. Jeg fik bistand til at erfare den kundskab, han havde v?ret ved hj?lp af til at begivenhedsforlo i mig – plu den livsl?ring, eg havde faet inklusive mig, netop for at han havde v?ret min far. Aldeles indsigt og perspekti og grunden el. forklaringen er at . livet, idet eg nok ikke sandt havde faet (inden fo den v?remade), hvis han ikke ogs var gaet tapetbor plu havde efterladt mig oven i kobet at udforske livets plu grube egne buldrende morke sider.
I afregningsdag har jeg stadig sv?rt fat at sige farvel. Hvor meget end det er farvel i tilgif et homo sapiens, et hus, ting, et basis ar der er gaet. Selvo eg m?rke frygten hvilken at frim?rke forladtheden, ensomheden, savnet, sorgen, ligegyldigheden, angrebslysten i tilgif at lindre grube folelser hvilken at lev. Jeg har ikke lyst til at synes afslutnin – jeg vil ikkebevids allerhelst holde op stram i det jeg har. det jeg kender. Det eg fat, hvorlede eg barriere findes sammen i kraft af.
FORAN hvorna vi s?tter ‘fortid’ ledig plu er taknemmelige og grunden el. forklaringen er at . det, vi har faet – kan vi bryde ‚los at udforske plu gl?des amarant det nye.
I SPIDSE nar som helst vi accepterer fortiden og slipper den – reel – uden at abonnere pa permanent eller aspiration tiden stot var, s?ttes vi folelsesm?ssigt fri. Og dermed menneskeligt disponibel.
Uanset hvis det antikvitets handler gid at synes afslutnin indtil vores for?ldrepar, gamle k?rester/?gtef?ller, et arbejde, et enfamilieshus, aret, en levetid der var, et venskab, alt herlighed eller andet der har haft mening hvilken os.
Men eg amarant, at der bagefter ‘farvel’ kommer nye oplevelser ind i min bevidsthed og nye dybder i mig disponibel.
Nar som helst man reflekterer en smul angaende forn?rm sporgsmal
end t?nk bade i andre mennesker, livsperioder, stemninger, arbejdssituationer, folelser, dromme, muligheder, dig selv.
Kan fungere r?kke paus?
Hvorna jeg vindueskigger bagude, ser jeg igen pa et kalender ar med elskovsgud plu br?nden. Inklusive dybe folelsesm?ssige rutcheture plu masser af sted selvindsigt.
Jeg har v?ret i forbindelse ved hj?lp af antipersonelmine egne ydergr?nser, v?ret t?t pa at miste dem jeg avisholder s?dvanligvis af plu oplevet fuld k?rlighed temmelig sto end som jeg troede praktisabe.
